Filtrerede efter:

Vintersikring

Vintersikring

Vintersikring af havedammen

|

Sådan kan du spare strøm til havedammen


Se filmen, hvor Mogens fra Super Koi giver gode råd. Han kommer hele vejen rundt om de forskellige enheder -  måske er der også et tip eller to, som du kan bruge hjemme i din havedam.

Når vinteren nærmer sig, er det tid til at tænke på vintersikring af havedammen inden kulden sætter ind. 


Vintersikre løvfald i havedammen

Brug løvnet

Når træer og buske taber bladene om efteråret, havner en del blade ofte i vores havedamme. Fjern disse blade da de forringer vandkvaliteten. De blade der evt. er tilbage i havedammen bliver mere eller mindre omsat i vinterens løb, men giver også grobund og næring til algerne den kommende sæson.
Her er det en stor fordel med at bruge et kraftigt løvnet, som kan opfange bladene før de lander i vandet i din havedam


Isfri havedam, brug luftpumpe

For at holde et hul åben i isen, kan du bruge en ishætte. Det er en flyder lavet af Styropor og den fungerer bedst sammen med en luftpumpe. Placer ishætten et passende sted i havedammen og monter en eller flere luftslanger med luftsten under hætten. Luftstenene skal kun hænge ca. 30 cm ned i vandet. Det varmere vand dybere nede i havedammen skal ikke påvirkes af luftcirkulationen.

Luftpumpe vintersikring

Luftpumpen kan placeres et stykke fra dammen f.eks. i garage, udhus eller filtergrav. Vær opmærksom på, at der kan dannes kondens i luftslangerne, som kan fryse til is og derved blokere for luftgennemstrømningen. Det er bedst at placere luftslangen så den ikke fryser fast i isen, f.eks. ved hjælp et plasticrør, der monteres over og gennem vandoverfladen
En ishætte vil være effektiv ned til ca. -10⁰ C.


IceFree 20, holder hul i isen

Du kan bruge en IceFree 20, som er en lille cirkulationspumpe monteret under en flyder. Her pumpes der en passende mængde vand op under flyderen i vandoverfladen og der holdes på den måde et område åbent for is. En IceFree 20 vil kunne virke ned til ca. -20⁰ C.
Både en isfrihætte eller en Icefree20 er billige i anskaffelse og bruger kun ganske lidt strøm.


Luftpumpe med OxyTex

En anden god mulighed for både at holde et hul åbent i havedammen og samtidigt sørge for en biologisk filtrering i vinterperioden, er OxyTex fra Oase.
OxyTex består af en stor, rund iltsten og en masse kunstgræs med en kæmpe overflade, hvor der hurtigt sætter sig en masse gavnlige mikroorganismer. Når luft og vand ledes forbi ‘græsset’, bliver vandet både iltet og biologisk renset.

Vandet bliver holdt renere, den sørger for at der ikke sker nogle uhensigtsmæssige forrådnelsesprocesser i den kolde tid, der bliver holdt et hul åbent i isen, og iltforholdene forbedres. Og det er en billig måde til at passe på sine fisk.
Bemærk OxyTex kan ikke erstatte dit filtersystem, men er et glimrende supplement til dit filtersystem

Vintersikring af havedammen

Rengøring og vandskift før vinteren

En udskiftning af en del af vandet vil være en fordel, herved bliver næringsstofferne fortyndet og fiskene får noget frisk vand. Det vil være oplagt at gøre samtidig med en rensning af havedammen.
Når du påfylder nyt vand, er vandskiftet jo ordnet ved samme lejlighed. I mindre havedamme (op til ca. 3.000 liter), vil det være passende at skifte ca. 1/3 af vandet, lidt mindre kan gøre det ved større havedamme. I forbindelse med så store vandskift, kan fiskene skånes (og alle de andre organismer i havedammen) ved at tilsætte bassinstart.

Koishopper anbefaler at du med nogle års mellemrum renser helt i bund, hvilket vil sige, at du flytter fiskene over i et midlertidigt bassin og tømmer havedammen for vand og rengør den (I havedamme med bunddræn vil dette evt. kunne undlades) I de mellemliggende år er det som oftest tilstrækkeligt at bruge et net til at fjerne grene og andre større ting og en damstøvsuger til at fjerne det fine slam. 


Vintersikring af havedams udstyr og vinter overdækning

Havedammens tekniske udstyr vælger nogle at lade være i drift i vinterens løb. Her kan der vælges at reducere hastigheden på filterpumpen og slukke for UVC-anlægget. Fordelen ved vinterdrift er at filtersystemets mikroorganismer bliver holdt i live og er klar når foråret kommer.
Men vær opmærksom på, at mængden af gavnlige mikroorganismer bliver nedsat meget i den kolde del af året. En omrøring af hele havedammens vandmængde vil også kunne køle vandet mere end nødvendigt ned i en periode med isdække.
Hvis du vælger at slukke for udstyret, bør du tømme filterbeholdere og UVC-anlæg. Pumper og springvand kan tages ind til rengøring og smøring af diverse o-ringe.
Du kan også vælge at tage hele filteranlægget ind i garagen eller hvor der nu er plads. Om foråret vil det altid være en fordel at opstarte mikroorganismerne ved tilsætning af f.eks. Biostart.

Vintersikring med overdækning af havedammen

Du kan vælge at afdække havedammen helt eller delvis for på den måde at holde på varmen. Her kan der vælges flere typer af materialer. Sørg for at en del af dammen dækkes med bobleplast eller et andet gennemsigtigt materiale, så fiskene får lys og en normal døgnrytme, også selvom de er i dvaletilstand.
Skulle der komme en periode med så meget is, at den er “selvbærende”, kan man fjerne lidt vand, således der dannes et isolerende luftlag mellem isen og vandoverfladen.

Brug løvnet