Klartvandsgaranti

Klart vand i havedammen

 

Klartvands garanti på dit filter til havedammen

Når du vælger filter løsning i samråd med os, giver vi dig en klartvands garanti med i købet.

For at få klart vand i havedammen, så er det først og fremmest afgørende, at du får det rette filtersystem, som er skræddersyet til din havedams størrelse og din fiskebestand. Det sørger vi for, når du køber udstyr hos os. 

  • Vi tager udgangspunkt i hver enkelt kunde og havedam – og sammensætter en løsning, som vi ved fungerer optimalt. 
  • Der er lidt forskel på, hvordan de forskellige producenter definerer deres klartvands garanti. Men fælles er, at der ikke må være en masse svæv og partikler i vandet. Dette skal være fjernet af filter systemet. 
  • Brunlige og gullige farvetoner i vandet, skyldes naturlige farvestoffer fra f.eks. planter og jord og er ikke forårsaget af dårlig filtrering – og er derfor ikke omfattet af klartvandsgarantien. 
  • Svævealger (grønt vand) bekæmpes effektivt med UV-lys Det kan enten være en del af dit filter eller en separat UVC enhed. Trådalger kan du enten forebygge ved at sikre dig en vandkvalitet i god balance og et effektivt filtersetup. Trådalger kan også fjernes manuelt på forskellige måder. Du kan f.eks. holde dem nede med en bassinstøvsuger, så du fjerner dem, inden det tager overhånd.  
  • Det er selvfølgelig også vigtigt, at du følger vores vejledning om løbende vedligeholdelse. 

Vigtigt! 

Når du ser på filtre til havedamme, angiver producenten ofte en maksimal kapacitet, men det tal er for en dam uden fisk. Når du tilføjer fisk, halveres kapaciteten med guldfisk og endnu en gang med koi karper. Et filter, der angiver 18.000 liter, kan reelt håndtere mindre, især hvis du planlægger flere fisk eller hvis dine nuværende vokser. 

 

Tænk langsigtet, når du vælger filterstørrelse. 

Dårlig vandkvalitet er ofte årsagen til syge fisk

Når du har koi i havedammen, er en god vandkvalitet nødvendig. Din havedam er et følsomt økosystem, som skal være i balance. Vandet skal ikke kun være klart, men du skal også have en god vandkvalitet. Som udgangspunkt, så er det rigtige filter setup nok til at sikre dig en god vandkvalitet. Men vi anbefaler, at du tager måler værdierne i din havedam minimum forår og efterår – eller hvis du oplever forandringer ved dine fisk. 

Når du løbende holder øje med vandkvaliteten, kan du regulere og rette op, inden det bliver til et stort problem. Det giver dine fisk de bedste vilkår for trivsel og sundhed. Det kræver kun en lille indsats af dig, men effekten er stor. Du skal blot bruge et testsæt – det kunne f.eks. være dette: https://koishopper.dk/collections/testsaet-havedam/products/komplet-testsaet-til-havedam-og-akvarie

 

Hvordan får jeg klart vand i havedammen?

Der er mange faktorer, som spiller ind og som kan påvirke både vandets klarhed, men også selve vandkvaliteten. Med nogle simple rutiner, kan du sikre dig mere klart vand og en god vandkvalitet hele året rundt. 

Vi har lavet en tjekliste, som viser ”årets gang i havedammen”. Den kan du bruge for at få mere klart vand i havedammen. 

Det vigtigste er, at du har et filter set-up med en optimal ydeevne, som passer til størrelsen af din havedam og de fisk, du har i dammen. Det er helt grundlæggende den vigtigste faktor. 

Det er også meget vigtigt, at du renser dit filter korrekt. Det skal gøres regelmæssigt efter behov. Men undgå at gøre det helt rent hver gang. Der skal være lidt biomasse tilbage i dine filtermedier, ellers går der flere måneder, inden den biologiske filtrering er oppe at køre igen. 

Skyl filtersvampene i en spand med vand fra din havedam for at bevare det samme miljø og temperatur. Den tilbageværende biomasse vil hurtigt genopbygge sig selv.

Hold din dam ren for at sikre et sundt miljø.

Gode tommelfingerregler:

  • Jo bedre filtersetup, jo mindre organisk materiale (næringsstoffer) og jo mindre algevækst. 
  • jo bedre efterårs- og forårsklargøring, jo bedre sæson og jo mindre vedligeholdelse. 
  • Følg din erfaring. Hold fast i de ting, som virker for dig og din havedam. Søg rådgivning hos erfarne forhandlere efter behov. 

 

Klart vand i havedammen – året rundt

FØR SÆSONEN

Forårsklargør din havedam:

  • Rengør havedammen – gerne med en bassinstøvsuger
  • Rens og tjek dine filtersvampe, så de virker optimalt hele sæsonen. Udskift når de trænger.
  • Skift dit UV rør hvert forår og rengør qvartsglasset – så du kan bekæmpe svævealger/grønt vand igennem hele sæsonen
  • Rengør og vedligehold dit filter og din pumpe 
  • Udskift ca 25-30% af vandet
  • Tilfør bassinstart og 24 timer senere tænder du dit UVC lys
  • Tilfør biostart for at fremskynde den biologiske proces i dit filter

 

I SÆSONEN

Der er flere ting, du kan gøre i løbet af sæsonen for at holde vandet mere klart

  • Fodring – giv dine fisk den mængde foder, som de spiser op indenfor 5 minutter. Undgå overfodring, da det giver unødige affaldsstoffer i havedammen og dermed dårligere vandkvalitet. 
  • SK 60/SK 80 –  Optimerer vandkvaliteten og filterprocessen og forhindrer derved ny vækst at trådalger.
  • Sedi Free – fjerner slam, døde alger og andet organisk materiale fra bunden. 
  • Tilsæt gavnlige bakterier og mikroorganismer som Pure pond bomb eller Pure Pond med jævne mellemrum. De nedbryder skadelige affaldsstoffer og skaber en bedre naturlig balance. 
  • Test din vandkvalitet med jævne mellemrum. Så tager du evt problemer i opstarten. Hold øje med dine fisk, da dårlig vandkvalitet er den hyppigste årsag til syge fisk
  • Net – brug nettet jævnligt til at fjerne nedfaldne blade, klumper af trådalger og andet materiale i overfladen. 
  • Overvej en overflade skimmer. Den fjerner blade og skidt, inden det synker til bunden og bliver til næringsstoffer, som fremmer algerne. Læs om de mange fordele her: https://www.superkoi.dk/vejledninger/guide-overflade-skimmer-til-din-havedam/

 

Her finder du produkter, som kan forbedre din vandkvalitet og give dig mere klart vand

https://koishopper.dk/collections/plejemidler-til-havedammen

 

EFTER SÆSONEN

  • Sørg for, at din havedam er rengjort inden vinteren. Brug en bassinstøvsuger til at fjerne slammet fra bunden.
  • Skift 25-30% af vandet. 
  • Giv det tekniske udstyr et eftersyn. Hvis du vælger at lade filtersystemet køre hele året, så skal du skrue ned for hastigheden og overvej om du skal flytte pumpen op i nærheden af overfladen for at undgå at pumpe det koldeste vand fra bunden rundt. 
  • Vælger du at slukke for filteret om vinteren, så anbefaler vi, at du rengør filter og pumpe (husk filtersvampene) og stiller det hele væk for vinteren i rengjort stand. Vi anbefaler en iltpumpe for at holde en våge åben i isen.