Forårsklargøring af havedammen

Lille Havedam

Sådan gør du havedammen klar til forår 

Forberedelse til forårsrengøring af havedammen markerer sæsonens spændende start.

Fornemmelsen af at træde ud i haven og kickstarte året er uimodståelig, men det er vigtigt at udvise tålmodighed og vente på de rette betingelser, især når det gælder dine fisk.

Før foråret officielt indtræffer, kan du tage nogle forberedende skridt:

Hold nøje øje med vandtemperaturen og bestil nødvendigt udstyr, men udvis forsigtighed og afvent den rette tid til forårsklargøring af din havedam.

 

Rensning af havedammen

Rengøring af havedammen bør udsættes, indtil vandet er varmere (stabilt på ca. 10°C), og fiskene er begyndt at være mere aktive. Undlad at stresse fiskene unødigt ved at rengøre for tidligt. Husk at det danske forår kan være lunefuldt.

Trods den manglende eller sparsomme (hvis man har stører) fodring i vinterens løb, vil der altid være noget skidt, der skal fjernes. Der skal sikkert beskæres lidt døde plantedele og der skal naturligvis skiftes noget vand.

Anskaf en havedamsstøvsuger og fjern så meget slam som muligt. Har man bunddræn i sit havebassin, er der næppe så meget der suges op. Man kan også vælge at leje en damsuger i Super Koi.
I damme under ca. 3.000 liter bør der skiftes 1/3 af vandet. I større damme ca. ¼.

Eftersyn og klargøring af teknisk udstyr

De fleste tager pumper, filtre og UVC-enheder inden døre i vinterens løb. Det skal alt sammen gøres rent og renses for kalkbelægninger, o-ringe og pakninger skal ses efter og smøres med et silikonesmøremiddel. Skift gerne 0-ringe og pakninger, der har mistet elasticiteten.

Det er en fordel at udskifte røret i UVC-enheden regelmæssigt/årligt. På den måde er det rigtigt effektivt, når de første drilagtige svævende alger begynder at vise sig om foråret. Tjek at evt. filterskum er i god stand.

Opstart af havedamsfilter


Man starter typisk med fodring af fiskene ved ca. 10°C, så filtersystemet skal være startet op i god tid. Det er yderst vigtigt at få god og effektiv gang i de gavnlige filterbakterier. Det er jo hele grundlaget for, at dammen kan fungere og fiskene kan trives optimalt.
Her er et par gode hjælpemidler BioStart og Pure Pond.

Et besøg hos os i Super Koi kan forhåbentlig også give inspiration til forårets og sommerens projekter i havedammen.

Huskeliste:

  • Oprensning af dammen
  • Vandskift og tilsætning af bassinstart
  • Rengøring og kontrol af dammens tekniske udstyr samt udskiftning af UVC-rør
  • Tilsætning af biostart og kontrol af filterfunktionen ved at måle nitritindholdet

Produkter i denne artikel

Spar 22%

Forårspakke til mindre havedamme

Asagi

169 kr. Normal pris 217 kr.

Spar 10%

Forårspakke til større havedamme

Asagi

695 kr. Normal pris 776 kr.

Wheatgerm fiskefoder

Evolution Aqua

Fra 119 kr.